FAQ.

Spørgsmål om peri-menopausen, menopausen og post-menopausen

Hvad er menopausen?

Menopausen er en naturlig biologisk proces, der markerer afslutningen på en kvindes menstruationscyklus og frugtbare år. Det opstår typisk, når en kvinde når 45-55-årsalderen, men det kan variere fra person til person. Menopausen indtræffer, når æggestokkene stopper med at producere hormonerne østrogen og progesteron, hvilket resulterer i, at menstruationerne stopper permanent.

Menopausen kan opdeles i tre faser:

Perimenopause: Denne fase begynder flere år før selve menopause, hvor østrogenniveauerne gradvist falder. Kvinder kan opleve symptomer som uregelmæssige menstruationer, hedeture, humørsvingninger, træthed og søvnproblemer. Perimenopause varer typisk 4-10 år.

Menopause: Dette er det tidspunkt, hvor en kvinde ikke har haft menstruation i 12 sammenhængende måneder. Æggestokkene producerer meget lidt østrogen, og ægløsningen stopper. Det er i denne periode, at symptomer som hedeture, nattesved, tørhed i skeden og humørsvingninger kan være mest mærkbare.

Postmenopause: Dette er årene efter menopause. Symptomerne kan fortsætte i nogen tid, men de fleste kvinder oplever, at de bliver mindre intense med tiden. Kvinder i postmenopause har en lavere risiko for graviditet, men de har en højere risiko for visse sundhedsproblemer, såsom knogleskørhed (osteoporose) og hjertesygdomme på grund af lavere østrogenniveauer.

Hvad er de mest almindelige måder man mærker denne fase på

I peri-menopausen (overgangsalderen) og menopausen, bliver omkring 65% af alle kvinder meget påvirket af de hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Det mest almindelige tegn på at peri-menopausen er startet, er hedeture, som er en pludselig varmespredning i kroppen. Dette oplever omkring halvdelen af alle kvinder i i denne fase.

Nogle af de mest almindelige symptomer er:

    • Hedeture og nattesved: Pludselig følelse af varme, ofte ledsaget af rødmen og sved.
    • Søvnforstyrrelser: Søvnbesvær eller afbrudt søvn på grund af nattesved.
    • Humørsvingninger: Øget irritabilitet, angst eller tendens til at føle sig nedtrykt.
    • Tørhed i skeden: Mindre produktion af naturlig fugt i skeden, som kan forårsage ubehag under sex.
    • Nedsat libido: Mindre lyst til seksuel aktivitet, og mindre lyst generelt.
    • Knogletab: Tab af knoglemasse, hvilket kan føre til osteoporose.
    • Hukommelsesproblemer: Nogle kvinder oplever problemer med koncentration eller hukommelse.

Hvad betyder den ændrede kønshormonproduktion for din krop

I den kropslige fase, som kaldes overgangsalderen (peri-menopausen), sker der en stigning i østrogen produktionen og et fald i progesterone produktionen, og det påvirker vores krop på flere måder:

  • Varmereguleringen bliver forringet
  • Knogletab fremskyndes
  • Produktionen af humørhormonet, serotonin, falder
  • Slimhinderne – blandt andet i vagina – bliver tyndere

Hvorfor får man ofte vaginal tørhed

Vævet i skeden påvirkes af den ændrede produktion af kønshormoner, og det betyder at slimhinderne ofte bliver tynde og skrøbelige. Dette medfører ofte ubehag i vagina, tørhed, en brændende fornemmelse og kløe, og for mange medfører det nedsat sexlyst.

Almindelige følelsesmæssige forandringer

  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Træthed
  • Humørsvingninger

Hvorfor får man dårligere søvnkvalitet

Dårlig søvnkvalitet er et almindeligt fænomen i peri-menopausen (overgangsalderen). Hedeture er en af årsagerne, for en hedetur kan vække os om natten. Og  den forøgede kropsvarme  forhindrer os i at falde i søvn igen. På sigt fører det til søvnunderskud, og det mærkes tydeligt når du skal koncentrere dig. Det påvirker også korttidshukommelsen når du sover dårligt i en længere periode.

Produktionen af søvnhormonet melatonin falder efterhånden som vi bliver ældre, og det påvirker også søvnen. Melatonin er et hormon, som dannes i koglekirtlen i hjernen, og det regulerer døgnrytmen. Melatonin signalerer til kroppen, at der ikke er dagslys og påvirker os til at blive passive.

Hvorfor oplever man humørsvingninger

Når produktionen af kønshormoner ændrer sig, påvirker det produktionen af humørhormonet serotonin. Og det påvirker dit humør.
Serotonin er en neurotransmitter, som ofte forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke.

Den biologiske funktion af serotonin er i øvrigt ret kompleks og mangesidig. Det påvirker nemlig både humør, tankeprocesser, belønning, læring, hukommelse, migræne og talrige fysiologiske processer.

Hvorfor påvirker menopausen hukommelsen

Knap halvdelen af alle kvinder i menopausen og post-menopausen oplever hukommelsesproblemer. Det skyldes at det faldende østrogenniveauet ofte påvirker aktiviteten i hippocampus.
Hippocampus er et område i hjernen, som er en del af det såkaldte limbiske system. Det spiller en afgørende rolle i at styre vores hukommelse, vores orienteringsevne og vores følelsesliv

Hvor lang tid varer menopause-faserne

De første tegn på peri-menopausen starter op til nogle år før menstruationerne stopper helt.
Fasen, som også kaldes overgangsalderen, varer omkring 5 – 8 år, selvom tegnene hos nogle kvinder varer meget længere.