Om.

Hej, jeg er Kirsten – dejligt at møde dig.

Jeg er kvinden bag Menopause Helse, hvor jeg lærer kvinder i overgangsalderen og menopausen nogle unikke øvelser, som helbreder menopause ubehag, giver mere energi og forlænger den ungdommelige følelse i krop og sind.

Som træner og coach møder jeg dig med respekt og nysgerrighed. Jeg hjælper dig med at finde en rytme og nogle værktøjer, der gør øvelserne til en naturlig del af dit liv, på en måde der føles overkommelig og motiverende.

Min baggrund

Jeg er uddannet zoneterapeut, kinesiolog, neurofeedback-træner og coach – samt jeg har en række it-uddannelser.
Jeg har arbejdet som it-leder, it-specialist, it-underviser, webdesigner, administrativ ansvarlig samt professionel soldat. Desuden har jeg haft eget web-bureau og tolke-bureau, samt jeg har været freelance konsulent i en årrække.